Heidi Sørensen

Leder og medstifter af Stoa Gruppen, født i 1970.

I det daglige er jeg mest i vores botilbud på Adelgade 2B.

Min arbejdsopgave på Stoa er overordnet at sikre et godt behandlingstilbud til de mennesker vi har boende.

Mit fokus er på en sund organisation med høj faglighed og med gode relationer imellem beboere, medarbejdere og ledelse.

Som leder lægger jeg vægt på faglighed, menneskelighed og etik. Det ligger mig meget på sinde, at vi hele tiden udvikler os og yder vores bedste. De krav om udvikling og forandring, vi stiller til vores beboere, skal vi være klar til også at stille til os selv og hinanden.

Som person er jeg energisk, optimistisk og ambitiøs. Jeg går op i mine relationer til andre mennesker såvel på arbejde som derhjemme. Jeg er altid optaget af, hvad der sker inde i os mennesker og imellem os.

 

Uddannelse

Socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i Århus 1997.

 

Efteruddannelse

Organisationsanalytiker (GOL) fra Institut for Gruppeanalyse (IGA) i Århus, 2012.

Psykoseterapeut fra Institut for Psykoseterapi i København, 2014.

 

Kurser og konferencer

Jeg har de seneste år taget kurser i neuroaffektiv udviklingspsykologi, mentalisering, dialektisk adfærdsterapi, stemmehøring, mindfulness, relationsbehandling, behandling af personlighedsforstyrrelser, behandling af spiseforstyrrelser, behandling af skizofreni, dobbelt diagnoser, jura, pædagogik, handleplaner og meget mere.

Dertil forskellige kurser og konferencer om ledelse og organisation.

 

Egne kurser

Jeg har i de sidste 10 år afholdt kurser i udviklingsplaner, psykodynamisk organisationsforståelse m.m. samt været med i den arbejdsgruppe som lavede KOK-uddannelsen (Koordinering, Opkvalificering og Kvalitetssikring), en efteruddannelse i behandling af spiseforstyrrelser.

Tilbage

  STOA BOTILBUD · ADELGADE 2B · 8660 SKANDERBORG · TLF. 86 52 07 84 · E-MAIL: STOA@STOA.DK  
  Copyright 2010: Stoa gruppen. CMS hjemmeside: Tao Design