Bad i Stoa Botilbud

Bad i Stoa Botilbud

 

Huset

Stoa Botilbud har til huse i en hyggelig, ældre ejendom på Adelgade 2B i Skanderborg, tæt på skov, sø og bymidten. Der er ca. 3 km. fra botilbuddet til Skanderborg Station.

Vi tror på det fysiske miljø som en helbredende faktor. Derfor er huset indrettet hjemligt og rart, og vi lægger vægt på at her er rent og pænt. Hver beboer har et eller to værelser til rådighed. Der er to til tre beboere om hvert badeværelse. Der er adgang til et fælles, nyrenoveret køkken og en hyggelig stue.

I stueetagen er der en separat medarbejderafdeling med kontor og sove/hvilerum.

Spisekøkkenet i Stoa Botilbud

Spisekøkkenet i Stoa Botilbud

Vi har en hyggelig gårdhave, hvor vi har udsigt til søen. Her holder vi grillaftner og andre aktiviteter om sommeren. Vi har adgang til søen, hvor vi har mulighed for en kajaktur i kønne og rolige omgivelser. Skoven og søerne giver også mulighed for smukke gåture og anden motion. Husets beliggenhed tæt på bymidten giver mulighed for, at du som beboer deltager i indkøb og andre aktiviteter i byen. Eksempelvis kan man gå i biografen sammen eller på café. Der er desuden flere beboere, der benytter sig af muligheden for at få fritidsjob i byens butikker eller biograf.

Stoa Gruppen har desuden lokaler på Møllegade 8b i Skanderborg, hvor administrationen af botilbud, udslusning og bostøtte ligger. Her er endvidere indrettet massage – og samtalerum og mødelokale, hvor møder med samarbejdspartnere og foregår. Køkkenet i administrationslokalerne bliver brugt til madklub 2 gange om ugen, og social træningsgruppe, hvor beboerne fra både botilbuddet og bostøtten har mulighed for at mødes, lave mad, sy, strikke, spille spil og have fælles hygge.

Dertil har vi lokaler på Smedebakken 6 i landsbyen Tønning, hvor der er et større lokale til møder for alle medarbejdere, og kontorlokaler for ledelse og administration.

  STOA BOTILBUD · ADELGADE 2B · 8660 SKANDERBORG · TLF. 86 52 07 84 · E-MAIL: STOA@STOA.DK  
  Copyright 2010: Stoa gruppen. CMS hjemmeside: Tao Design