Kontakt afdelingsleder, Jeanette Skjold, hvis du er interesseret i en vikarstilling på mail: js@stoa.dk

 

Vikar for pædagogisk medarbejder

Vi mangler ind imellem vikarer i Stoa Gruppens botilbud og bostøtte. Derfor er du altid velkommen til at søge uopfordret, hvis du tænker at du passer ind i nedenstående beskrivelse:

Om dig

Brænder du for at arbejde indenfor det sociale område og for kontakt til andre mennesker?

Trænger du til at få praksiserfaring på al din viden, og/eller har du brug for et længerevarende supplement til dit arbejdsliv, som eksempelvis selvstændig, deltidsansat eller studerende?

– Så er Stoa Gruppen måske noget for dig.

Vi har brug for vikarer, som er dedikerede til denne type ansættelse og som ønsker at have tilknytning til Stoa Gruppen i en længerevarende periode. Vikararbejdet vil være som tilkaldevikar ved akut opstået sygdom, i weekender, samt ferier.

Vi forventer at du har personlig modenhed og er et empatisk og fleksibelt menneske. Du må meget gerne have pædagogisk erfaring. Ydermere er du villig til at arbejde med dig selv, din grænsesætning, samt arbejde efter vores metoder og tilgange, se bl.a. vores værdier her. http://www.stoa.dk/vaerdier

 

Om Stoa Gruppen

Stoa Gruppen er en lille, selvejende institution. Vi tilbyder specialiseret hjælp til voksne med psykiske udfordringer som personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og skizofreni.

Alle vores aktiver ligger centralt i Skanderborg, i form af Botilbuddet på Adelgade 2b med fem beboere og en række individuelle lejligheder med forskellige adresser for vores længerevarende botilbud samt bostøtte. Dertil har vi kontor og lokaler for bostøttens træningsgruppe på Møllegade 8b.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med hvordan vi kan udvikle kvaliteten af vores ydelser og metoder. Vi er en blandet medarbejderstab fra forskellige faggrupper. Dertil er vi en arbejdsplads, hvor loyalitet, tillid og åbenhed præger forholdet både mellem medarbejdere og ledelse og medarbejderne imellem. Vi vægter hensynet til den enkelte højt og har en stor grad af fortrolighed med hinanden. Vi tager hensyn til, at arbejdet nogle gange kan være krævende både fagligt og personligt og tilbyder derfor individuel supervision - også til vores vikarer. Desuden holder vi hver 3. måned vikarmøder.

  STOA UDGÅENDE TEAM · MØLLEGADE 8B · 8660 SKANDERBORG · TLF. 86 52 07 84 · STOA@STOA.DK  
  Copyright 2010-2012: Stoa gruppen. CMS hjemmeside: Tao Design